Har du fnat?

Fnat er en irriterende lidelse, hvor fnatmider graver gange i den øverste del af huden. Her parrer miderne sig også samt lægger æg. Lidelsen forekommer hyppigst mellem fingrene, ved albuerne, i armhulerne, på kønsdelene, på ballerne, i knæhaserne, på vristene og fødderne. Derudover kan sygdommen også forekomme i ansigtet og hårbunden ved små børn.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har fnat?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har lidelsen, kan du læse om de mest almindelige symptomer i det nedenstående. Du kan i øvrigt læse mere om fnat symptomer her. Du skal dog være opmærksom på, at lidelsen er svær at diagnosticere. Derfor kræver det også, at en læge finder en fnatmide på dig, førend du kan få stillet diagnosen.

Har du intens kløe?

Et af de mest karakteristiske tegn på lidelsen er en intens kløe. Kløen vil være særlig slem om natten. Kløen starter i øvrigt på områderne, som miderne først har angrebet. Men i takt med at miderne spreder sig, vil kløen også sprede sig til hele kroppen.

Har du røde knopper, små sår og rødme?

Kløen vil på sigt udvikle sig til udslæt. Udslættet består af rødme, røde knopper og endda små sår. Hvis du ikke søger lægehjælp hurtigt nok, risikerer du også at få kradsemærker. Kradsemærkerne er resultatet af den intense kløe.

Har du gullige halvcirkler på kroppen?

Et tredje tegn på lidelsen er, at du får gullige halvcirkler på kroppen. Det er midernes fnatgange. De kan være svære at få øje på, men hvis du ser én, kan du være næsten helt sikker på, at du har lidelsen. Gangene er typisk nemmest at se ved håndleddet.

Har du skæl og skorper?

Det er ikke alle, der oplever det her symptom. Men nogle mennesker udvikler skæl og skorper, når de er ramt af lidelsen. Det gælder især mennesker med et svækket immunforsvar.

Hvad med dine nærmeste?

Lidelsen smitter gennem nærkontakt. Derfor er du blevet smittet af én, som du har været i nærkontakt. Ligesådan er der også stor sandsynlighed for, at du også selv har smittet nogen. Derfor kan du også nogle gange opdage lidelsen ved, at andre omkring dig døjer med den.

Nemt at behandle

Fnat kan behandles nemt og hurtigt – heldigvis. Derfor skal du ikke være hverken flov eller nervøs over at gå til lægen. Desto hurtigere, du får diagnosticeret lidelsen, desto hurtigere kan du få den rette behandling. Når du får den rette behandling hurtigt, vil symptomerne typisk ikke nå at blive særligt slemme.