Det kan være en særdeles kompliceret proces, når man skal igennem en større renovering eller selvfølgelig et helt nyt byggeri. Ufatteligt mange beslutninger skal træffes, og man vil mange gange føle, at man er presset lige til kanten. Enten på tiden, eller økonomisk, eller noget helt tredje, som jo også kan spille ind, når hverdagen skal passes ved siden af.
Når man lige tænker over det, er der i sagens natur også rigtig mange forskellige komponenter, der i sidste ende gør det ud for et hus. Lamper, nedløbsrør, alle tænkelige materialer og farver, og så selvfølgelig husets vinduer og døre. Netop de to sidstnævnte spiller en uforholdsmæssig stor rolle i forhold til husets generelle udtryk.
Der er altså æstetik og arkitektur på spil, når vinduer og døre skal vælges, og derfor er det også et svært valg. Et valg, der i øvrigt ikke gøres nemmere af, at der er utroligt mange forskellige valgmuligheder på markedet.
Men udseendet er jo som bekendt ikke det eneste, der betyder noget. Vinduer og døre er meget gode eksempler på byggekomponenter, der også har en rigtig stor betydning for husets energieffektivitet. Da døre og vinduer gerne skal forsegle store huller i facaderne på huset, er det selvsagt ganske vigtigt, at de er i stand til at holde vind og vejr udenfor. Hertil kommer selvfølgelig andre forhold, såsom støj udefra og lignende.
Som nævnt, kan man gå mange veje, når man vælger døre og vinduer til sit byggeri, men én havn er dog altid helt sikker at lægge til i. Og dén havn hedder NordanVinduer. NordanVinduer er et norsk firma, der producerer døre og vinduer i aldeles høj kvalitet, og så er det skandinaviske ophav ikke til at tage fejl af i produkternes design. Her er linjerne lige og designet enkelt og minimalistisk. Sådan som det ses i det meste af det skandinaviske byggelandskab.
NordanVinduer er da også repræsenteret i hele Skandinavien og så sent som i 2020 etablerede virksomheden sig i Danmark. Dette indeholdt et mindre kuriosum, da NordanVinduer faktisk blev grundlagt af en immigreret dansker for over 100 år siden. Det er fortsat stifterens efterkommere, der ejer firmaet, og derfor var det altså på mange måder en smuk sløjfe, der blev bundet, da NordanVinduer besluttede at være til stede i Danmark også. NordanVinduer er at finde i landets to største byer, Aarhus og København.
Hos NordanVinduer finder man to produktlinjer, NTech og DTech. NTech udmærker sig især ved at have så gode egenskaber, at dørene og vinduerne i denne serie lever op til selv de strengeste krav i branchen. DTech er produkter, der er designet og fremstillet i Danmark, og som er særligt velegnet til de danske forhold.